PRESSE

Pressen skrev

‘Denne type kammerforestillinger spiller en vigtig rolle for at operaen som kunstform kan nå så langt ud som muligt’.
La Traviata, Sanne Caft, Ascolta

‘De tre personers modstridende følelser blev forløst med en dybde, en loyalitet og et væld af både menneskelige of musikalske nuancer. Det begejstrede publikum kvitterede for en stor operaoplevelse med stående og taktfast bifald. Det var (igen) en kunstnerisk sejr for Helsingør Kammeropera, der fortsætter med at være en vigtig del af byens kulturliv.’
La Traviata, Ole Josephsen, Helsingør Dagblad.

‘Når man oplever en opera, som her i kammerformat, og de medvirkende er på højeste niveau, føler man sig i den grad begunstiget. Det tætte nærvær med både sangere og musikere gør oplevelsen stærk og intens’ […] ‘Der var fuldt fortjent stående bifald fra den begejstrede teatersal’.
Elskovsdrikken, Ole Josephsen, Helsingør Dagblad

.


Publikum skrev

‘Jeg er utrolig glad for at kunne konstatere, at rigtig mange fra mit politiske netværk og almindelige omgangskreds har måttet bøje sig for jeres utroligt charmerende kammeropera og den meget fornemme kunstneriske kvalitet og givet mig ret i, at kammeroperaen har en vigtig plads i Helsingørs kulturudbud’.
Johannes Hecht-Nielsen, tidligere borgmester i Helsingør Kommune

‘Det er et fantastisk program, med et sindssygt højt niveau I præsenterer. I er med til at skabe et opera miljø i Helsingør og selvfølgelig skal vi støtte det. I gør det godt’.
Henrik Møller, tidligere formand for Kulturudvalget i Helsingør Kommune

‘Bravo! Bravo! Bravo! Og tusind tak for en vidunderlig forestilling. Med kunstnere på højt plan hele vejen rundt. Er også imponeret over, hvor godt et symfoniorkester blev ændret til en klavertrio + blæser. Vidunderlige sangere, vidunderligt orkester, levende instruktion. Bare så vellykket – en skøn oplevelse. Glæder mig allerede til fremtidige projekter fra jeres hånd’.
Dorrit Krabbe, medlem (Bajadser)

‘Tak for en overvældende aften i går. Først et smukt og usædvanligt teaterrum. Dernæst fulgte tre veloplagte sangere, herlig musikalsk ledsagelse og en pause hvor der blev serveret herlig kransekage og champagne. Jeg har besøgt mange store operahuse, men aldrig oplevet en så festlig og hyggelig stemning. Det må også være det eneste sted i verden at den forførende diva bringer kransekagen ned i salen og skærer den ud til publikum. Der var ikke et øje tørt. Vi elskede den gestus. Det er bla. på den måde der skabes et fast publikum som de fleste var […] I beundring for en gennemført festlig aften.
Ole Christensen, nyt medlem (Nytårskoncert 2020)

.


Anmeldelser og omtaler

.

© 2016 Helsingør Kammeropera • info@kammeropera.dk • telefon 27457034 • CVR. 37933090